Tirsdag, 2.dag, først vejrudsigten: Tørt, og først skyet, men i løbet af dagen klarer det op fra nord og nordøst med en del sol. Temperatur op mellem 17 og 20 grader. Let til frisk vind fra vest, som i løbet af eftermiddagen tiltager til jævn til hård vind.

Ellers en god nats søvn, dog larmede metal kunstværket udenfor, så jeg måtte lukke vinduet, der ellers stod på klem. Håber på mere stille vejr i ugen, hvor metalpladerne ikke hamrer mod hinanden.

Afsted til morgenmad, klar til dagens udfordringer.smiley

Sang 314 “Danmark, nu blunder den lyse nat”. Bettina, hvad kommer af alderen? Erfaring, mødet med andre mennesker, glæden ved naturen, føle sig som lille brik og stor inden i. Præsentation af Claus Hagen Petersen Hverdagslivet i 1950’erne.

Nye konjunkturer, politisk stabilitet, man blev ved sig parti, kærnevælgere, ikke flyttet mange mandater dengang. Ny grundlov, Soc. Demokratiet og retsforbundet med Dr. Starke “Tak for at jeg måtte komme ind i Deres stue” Rationeringer (upopulært) om velfærdsstaten, økonomisk velkonsolideret, DK slap billigt ud af krigen. Marchall hjælp satte gang i Vesteuropa. Liberalisering af handel, hvor DK kom ind i EFTA (der hvor England var med). Vi havde billig energi, ingen kiggede rigtigt på benzinstanderne. Vi havde stor arbejdskraft, bl. a. kom kvinderne nu mere med i arbejdsmarkedet. Stor vækst i 60erne. Vækstraten var størst i 1969 med det såkaldte skattefrie år med skat året bagud til forud.

20% beskæftiget i landbrug i 1950 og 1 % i dag. Men i dag kan landbruget føde 24 mio mennesker.

Vi er “på” hele tiden i dag, det var nærmest utænkeligt før. Familien betød meget (kernefamilie). Claus fortalte om vask (husmoderen heldagsjob) om andre dagligdags ting i 1950erne. Hele DK fik den samme oplevelser med monopolet Statsradiofoni. Om solidaritet (fællesskab i fagforening). Danmarks Radio sendte om udsendelser, der var dannende og oplysende. Kun referere til aviser med Pressens Radioavis helt frem til 1965. Efterhånden blev det mere bredt med sport, giro 413 og rock og pop, men det holdt hårdt. Udsendelser om Kongehuset blev også taget op, hvor Claus også fik et job med at fortælle om de historiske værker i København i 1990, hvor dronningen fyldte 50 år.

Efter pausen var der tid til spørgsmål, om radio Merkur, de glade 60er, der nok ikke var så glade endda. Om sociologien: kulturel kapital (f.x. foredrag mm), social kapital (netværk). Kulturelt kapital mente C. at bl. a. nydanske havde svært ved. Claus fortalte om folkepensionen indført i 1957, hvor alle havde ret til. Den universelle velfærdsmodel bliver der pillet ved nu, idet der er opgør mod denne model. Bl. a. med børne-tilskud og andet.

Claus Hagen Petersen sluttede kl. 11.45 og ønskede os fortsat god højskoleophold.

Frokost kl 12, med diverse både koldt og varm, bl. a. tarteletter. Havde desværre ikke appetit til at smage det hele. Håber det kan nås i ugens løb. Fint vejr nu med sol, men stadig ikke varmt.

Starter workshops. Naturholdet skal i biler til Stensballe og mødes på P-pladsen præcis kl 14, hvor der er afgang. Vi kørte i 7 kassebiler, først til Odder, dernæst til Ørting og Hundslund. igennem Søvind og før Haldrup drej th og 100 m til venstre under vejbroen til P-plads. Alle tog nu natur stien, der krydsede Haldrup Å. Her viste Hans os lægeplanter: lægekulsukker (sårhelende) samt baldrian (sved drivende middel).

Naturstien Husodde-Søvind
Den smukke natursti fra Husodde til Søvind, der starter ved Sundet, er delvist en del af den tidligere jernbane til Silkeborg.

Videre i Stensballe Skov (lang tur for de gående) hvor vi drejede mod Vorsø ved Horsens Fjord. Desværre havde det regnet meget, så det var nærmest opblødt. Dårlige forhold for scootere og kørestole. Jeg stod dog af min scooter og gik ned til vandet. Det var flot. Tilbage til rasteplads med bord og bænk, hvor vi fik kaffen kl. 16. Hans holdt her sin introduktions besked til os. Fortalte fra sin bog ” Mellem himmel og jord” Spændende at høre om tidsperspektivet med universets skabelse, solen og jorden, samt hvornår solen ville brænde ud. Du kan sikkert låne bogen på biblioteket. Her er en lille smagsprøve:

Vi fik at vide om hvordan Horsens fjord blev skabt af isen, samt at Østjylland stadig hæver sig nogle cm på 100 år på bekostning af Vestjylland, der sænker sig. Det er tyngden fra is tiden, der menes at være årsagen. Hans fortalte om krum odder, hvor der kan dannes strandsøer med senere afsnøring til strandsøer. Den biologiske kraft vil herefter skabe jord områder.

Vi sluttede kl. 16.40 hvor vi kørte hjem til højskolen igen. Det var da en forrygende god start, men en stroppetur for de lidt dårligt gående.

Middag kl. 18: Unghanebryst i karry, m/sukkerærter, rødløg, asp, forårsløg, broccoli, bacon, spinatpasta, salat og hjemmebagt brød

Tilbud fra Ole Lauth om at vi kunne besigtige byggeriet med svømmehallen, hvilket en hel del udnyttede. Først fik vi via plancherne et overordnet vue over byggeplanerne. Et projekt til over 112 mio kr. startede for 2 år siden. Forventet indvielse 1.11.2012. Vi drog derefter ud i hallen, hvor vi så de mange kvadratmeter hal og 2 bevægelige vægge, så der hurtigt kunne bygges scene, ændre hallen til to mm, Der var planlagt et billede på 20 m langt og 4 m højt, der skulle hænge der. En multifunktionær hal, audiovisuel rum og vandtræning. Vi så elevator gulve og diverse faciliteter for svømmehallen. Til sidt ud til selve svømmehallen og tårnet med rutsjebane ned til bassin. Flot og stort bliver det. Kl. 19.30 sluttede det, Nu var der mulighed for at tage en tur til Hou ned til havnen. Det var der flere, der gjorde. Vi bl. a. Højskolens flåde af skibe, der var pænt linet op i havnen.

Kl. 21 fik vi kaffe og kage. Nogle rødvin og ost, Nu blev det sengetid for nogle, idet naturholdet skal tidlig op og på tur til Tunø. Afgang allerede kl. 8.00 onsdag morgen.

Go’nat smiley