Onsdag, op kl. 6.30. Tørt vejr og nogen eller en del sol. Temperatur op mellem 16 og 20 grader grader, og jævn til hård vind fra vest og nordvest, der aftager i dagens løb.
Se det ser jo godt ud til turen til Tunø.
Afsted kl. 7.30, vi nåede lige at får morgenmaden. Vi var 21, nogle gående, andre på crosser (fem), kørestole (fem), toiletstativ samt trækvogn til forplejningen. Afgang fra Hou færgehavn kl. 8.00. Vi kom ombord via passagerrampen, ikke megen plads i opholdsstuen, men det gik. Scootere placeret i mellemgangen. 1 times overfart.
Tunø en fredet ø i 1965. 4 km lang og 1,5 km bred. Omkreds langs vandresti er 7 km. Øen gik fra landbrugs ø til turistø og festivalø. Tidligere havde man kvægdrift og bl. a. dyrkning af porrer, hvilket krævede meget kvælstof, der omdannes til nitritter, hvilket var farligt for miljøet, så øen måtte opgive at fortsætte landbrugsdrift i større omgang. Der er 120 faste Tunø boere, 60 helårshuse og 120 sommerhuse. Hensigten er at bevare Tunøs identitet som en fredelig landbrugs ø med afvekslende og særpræget natur, samt at bevare den som et dejligt fristed også for de gæster, der foretrækker fred og afstresning.
Til festivalen kommer 1.500 gæster og 1.000 hjælpere, så det er en stor organisatorisk opgave på øen. Festivalen afholdes i den første uge af juli, så vi kunne se at der var ved at blive linet op til arrangementet.
Tunø navnet menes at stamme fra 2 tvillingøer, som øen tidligere var delt op i. Øen er hævet og i dag er skilleområdet kaldet “sumpen”. En anden teori er at navnet opstår fra svulme (bakkerne),
Vi skulle ud på en 2.5 km tur før frokost og ligeså lang tilbage ad et andet stisystem. Først igennem den lille landsby, med kirke, kro, købmand og skole, samt en masse små turiststeder. Kirketårnet fungerer som fyrtårn. Vi fulgte kirkestien ud i sumpen og til skoven ud til stranden på øst siden.
Hans fortalte om en biologisk seværdighed, nemlig den arktiske fugl Teister (lille sort fugl med hvidt spejl), der yngler i skrænterne. Vi kom desværre ikke hertil, da området nærmest var utilgængelig for kørestolsbrugere. Tidligere var det en sjælden fugl, men ikke så meget mere. På øen er der 55 par efter sidste optælling. I DK menes der at være 1.100. Mest omkring Frederikshavn og Hirsholmene.
Vi hørte gransanger i skoven, munk og svaler fløj konstant rundt. Planten tordenskræppe fik vi at se og høre om. Tordenskræppe hængte man tidligere op ved stråtag for at beskytte mod brand (rent overtro). Roden som vi lugtede til blev brugt som pestilens urt. Desværre var tordenskræpperne, rød hestehov, brutalt blevet mejet ned fra vejkanten, men vi fik den at se længere henne.
En anden plante midt i den grønne rabat hed vejbred, da dens klæbrige frø satte sig fast i menneskets sko og dermed kun blev udbredt her. Hans fortalte om bistader, vi kom forbi. Det skal blive en af hans kommende lidenskaber (som Hans sagde var biavlere tit bindegale). Det var de eneste bistader på Tunø, så vidt vides, men der må ikke holdes andre bier end disse.
Ved elleve tiden nåede vi stranden. Hans viste og fortalte om sten, han havde fundet på stranden. Granit (størknet magma). Sandsten (lagret i hav), under højt tryk og temperaturer omdannes og æltes. Vi fik eksempler på flint, der var påvirket organisk bl. a. med kiselsvampe. En meget særlig sten med rhombeporfyr, konglomerat i uensartet materiale med sammensat feltspat fiskede Hans frem. Senere da vi skulle køre videre tog jeg den 1 kg tunge sten i al ubemærkethed på min scooter som souvenir? Hmm – må man egentlig “snupse” en sten med sig? – vist ikke. Fra naturen må man kun medtage, hvad der kan være i ens hat.
Det klarede fint op, vi spiste frokost på et fint læ sted med sol. Der blev også tid til hvil, før vi drog videre ad strandstien. Til tider gik det noget skråt og meget ujævnt, men det lykkedes os alle at komme igennem. Ja, moder natur er ikke altid lige tilgængelig. Hans fortalte om blå munke (rigtig blå). Af andre blå sorter findes blå hat og djævelens spyd. En salttålende plante som engelsk græs fik vi at se. Den vokser også langs motorveje (saltholding jord). Om fugle der er udpræget vagtsomme og hvordan de kunne fanges med håndkraft. Her fortalte Hans om Lofoten, hvor man fangede ørne med de bare næver. De blev lokket til med ådsler og snor i. Fangeren sad under en sten og ventede. Først kom ravnene og nappede til ådslerne. Nu kredsene ørnen oppe og ravnene fortrak. Ørnen kom ned og guffede og lagde ikke mærke til at ådslet langsomt blev trukket hen til fangeren, der med et snuptag tog ørnen og knækkede nakken på den. Han kunne nu fortsætte jagten på flere ørne med det samme ådsel. Smart ikke. De bedste jægere kunne fange 10 ørne på en dag.
Vi fik lidt mere at vide om Vorsøe, om skarven og andre fugle, som nogle kan lide andre betragter dem som skadedyr. Solen bragede frem og der blev lige pludselig meget varmt. Vi kørte til købmand og nogle fik en forfriskning der. Til sidst ned til havnen og fik kaffe. Færgen ( radisen som den populært bliver kaldt) havde afgang kl. 16.40. Der var em masse gods der blev læsset af til festivalen. Utroligt at så meget kunne stuves sammen. Det var det faste færgepersonale, der måtte klare opgaverne, så de havde travlt før afgang.
Færgen i havn på Hou kl. 17.40 og vi var på højskolen 10 min senere.
På turen manglede Karen Margrethe strøm på sin kørestol, men havde lånt en el-scooter, som vist ikke var så behagelig for hende. Elin gik også batteri tom på sin kørestol, men den kunne skubbes manuelt. Jeg tilbød at fragte det tunge batteri til skolen på mit trinbræt.
Ellers en rigtig god og hyggelig ekskursion til Tunø.
Middag: Pandestegt kulmule, nye kartofler m/ persille, sennep, purløgssovs. Bagt rabarberkompot, salat og brød.
Ingen historiefortællinger til denne aften, men der vise semifinale fra EM på storskærm med Spanien – Portugal i lille salen fra kl. 21,30. Kaffe, ost og rødvin kan medbringes.
